Om mig
Jeg hedder Frederikke, er 48 år gammel. Jeg bor med min familie i Nordsjælland. Jeg er uddannet Pædagog og Mentor for børn og unge samt Rideterapeut. Ligeledes har jeg en efteruddannelse i neuropsykologi og neuropædagogik.
Jeg har arbejdet i det pædagogiske fag i mere end 20 år. Jeg holder af at arbejde med mennesker, særligt børn og unge med forskellige sårbarheder og som ikke nødvendigvis følger normen, men skal have andre tilgange og rammer. Jeg mener at alle kan noget og har noget at byde ind med.
Jeg har haft heste i stort set hele mit liv og har altid vidst at heste og mennesker kan noget sammen. I 2020 tog jeg uddannelsen som “Natur og Rideterapeut og blev bekræftet i at arbejdet og samvær med heste, er noget vi alle kan lærer noget af og udvikle os på.
De sidste år har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med børn, unge og voksne med ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser) ADHD, angst, depression mm. I 2021 stiftede jeg “Natur og rideterapi v. Frederikke Gahms” og stødt har det udviklet sig.
For fortsat at have fokus på egen personlig og faglig udvikling, modtager jeg løbende supervision hos skolenforrideterapi.dk Jeg deltager løbende i kurser der støtter op omkring faglige emner der omhandler mit daglige arbejde med heste og mennesker.

